Gråsisken

Kan forveksles medKilde

• Grønsisken — Grønsisken er gulgrøn med brede gule vingebånd og gule felter i halen, og hannen har sort isse. Gråsiskenen er brun og stribet uden gult, med rød pande i stedet.
• Bjergirisk — Bjergirisk har intet rødt i hovedet og har gult næb om vinteren; gråsiskenen har rød pande hele året og en lille sort hageplet.

StemmeKilde

Kendes ofte på stemmen: et tørt "djæp-djæp-djæp", når den flyver højt over terrænet. Sangen er en hurtig kvidren og en snurrende, lang trille.

AdfærdKilde

Minder i levevis meget om grønsiskenen og danner uden for yngletiden tit store flokke sammen med den, som strejfer omkring efter frø fra nåle-, birke- og elletræer; fuglene klatrer behændigt rundt på de yderste kviste. Yngler i nåletræsplantager, især i de vestjyske klitplantager, men også i sommerhusområder, tilgroede moser og enkelte steder i haver.

Hvornår og hvorKilde

Dansk ynglefugl siden 1950'erne, da arten indvandrede i forbindelse med en generel spredning i Mellemeuropa; den bredte sig hurtigt til de vest- og midtjyske plantager og findes nu de fleste steder, også på Øerne. Bestanden er opgjort til 1.800 par i 2024 mod 4.000 par i 2018 — mere end en halvering på seks år, og langt fra 1970'ernes 10.000-20.000 par. Rødlisten 2019 har arten som ikke truet (LC) med under 10.000 kønsmodne individer, men den vurdering står under navnet Acanthis cabaret fra dengang formerne blev regnet som selvstændige arter, og den noterer selv, at tallene er usikre, fordi ynglefugle er vanskelige at skille fra trækgæster nordfra. Antallet af træk- og vintergæster varierer meget fra år til år efter frøproduktionen nordpå.

SlægtskabKilde