Grønsisken
Spinus spinus
Grønsisken er en lille spurvefugl i finkefamilien, som er udbredt i store dele af Europa og Asien. I yngleperioden holder den sig hovedsageligt til nåleskove, men kan resten af året ses i små flokke på jagt efter frø fra birk, el, lærk og rødgran.
Lille med kort, tydeligt kløftet hale og et lille, spidst, kegleformet næb. Gulgrøn med mørke længdestriber og et bredt gult ; hannen har desuden tydelig sort og en sort hagesmæk. I flugten bemærkes netop det brede gule vingebånd og den dybt kløftede hale.
Kan forveksles med
- Grønirisk — Grønirisk er tydeligt større og kompakt med et påfaldende tykt næb, ensfarvet og uden stribning; grønsiskenen er lille, spinkel og kraftigt stribet, og hannen har sort isse og hage.
- Stillits — Stillits har sandbrun krop og sort-hvidt hoved og bærer ét bredt gult bånd i en sort vinge. Grønsiskenen er gennemgående gulgrøn og stribet.
Dragt og variation
Han og hun: Hannen kendes let på den gulgrønne dragt, de gule felter på halen, de gule vingebånd og den sorte hageplet. Hunnen er overvejende grågrøn og stribet, men har stadig tydeligt gult vingebånd og gule felter på halens kanter.
Stemme
Kaldet er fint og klart, nærmest hvislende og totonet — "sy-li" eller "si-ly" — og høres ofte fra flyvende fugle. Sangen er en livlig, hurtig kvidren iblandet kaldet og ofte afsluttet med en langtrukken "æææh"-lyd, der minder om grøniriskens.
Adfærd
I yngletiden lever den skjult i den tætte nåleskov og ses ikke meget. Uden for yngletiden er den til gengæld meget selskabelig og optræder i støjende flokke, der flagrer af sted i bølgende flugt over trætoppene. Klatrer rundt i yderkviste og kogler på samme akrobatiske, lette måde som mejserne for at pille frøene ud; om vinteren er ellekoglernes frø en vigtig fødekilde. Kommer flittigt på foderbrættet og på ophængte mejsekugler.
Hvornår og hvor
Fåtallig dansk ynglefugl, opgjort til 100-500 par i 2024 og 106 par i 2018 — tal, der ikke viser en retning, men en bestand, der svinger. Rødlisten 2019 har arten som næsten truet (NT) med under 1.500 kønsmodne individer og angiver udtrykkeligt trenden som ukendt på grund af de store udsving. Antallet afhænger af granernes frøsætning, og i dårlige frøår opgiver arten måske helt at yngle i landet. Til gengæld er den en meget almindelig træk- og vintergæst nordfra, og med års mellemrum, efter særlig god frøsætning, kommer den i meget stort tal.
Fakta
Vingefang
21 cm
Bevaringsstatus
ikke truet
Slægtskab
Familie
finker
Fringillidae
Orden
spurvefugle
Passeriformes
Kender du denne fugl? Del dit kendetegn med andre fuglekiggere.
Der er endnu ingen kendetegn. Vær den første, der deler, hvordan du genkender denne fugl!
Tryk på dem, der passer på fuglen.