Bjergirisk

Kan forveksles medKilde

• Tornirisk — Bjergirisk kendes fra torniriskens hun og ungfugl på den kraftigere stribning, det gulbrune anstrøg i dragten, manglen på kanelbrun ryg og på, at struben er uden striber. Om vinteren er næbbet gult, ikke gråt.
• Gråsisken — Gråsisken har rød pande, og hannen desuden lyserødt bryst; bjergirisken har intet rødt i hovedet, men et gulbrunt ansigt og gult næb om vinteren.

Dragt og variationKilde

Sommer og vinter: I vinterdragten er næbbet gult og undersiden mere brungul; næbbet bliver gradvis mørkere hen mod foråret, hvor det er gråt.

StemmeKilde

Kaldet er et gentaget "djøk-djøk-djøk" og undertiden et fint, langtrukkent "tveeiit". Sangen består af nogle hurtige triller blandet med kvidrende og knitrende lyde.

AdfærdKilde

Meget selskabelig og strejfer om i større og mindre flokke, der flyver samlet op fra jorden, kredser en smule omkring og snart lander igen. Virker rastløs og nervøs og flyver ivrigt kvidrende omkring. Holder sig mest på jorden og i lav vegetation, hvor den tager frø af især høje urters vinterstandere. Overnatter kollektivt i store flokke, gerne i byer på gesimser, hustage og i espalierer, der åbenbart træder i stedet for yngleområdets klippevægge.

Hvornår og hvorKilde

Yngler ikke i Danmark. Ynglepladserne ligger i det nordligste Storbritannien og i Norge, derudover kun yderst fåtalligt i Nordsverige, Finland og Rusland — og i et helt adskilt område 2.500 km herfra, fra Kaukasus og østpå gennem Central- og Østasien. Herhjemme er den træk- og vintergæst nordfra fra oktober til april, talrigest i Nord- og Vestjylland; visse år optræder den i så stort antal, at man taler om egentlige invasioner. Hvor almindelig den er, er kilderne uenige om — Dansk Trækfugleatlas kalder den en almindelig træk- og vintergæst, Rørvig Fuglestation en fåtallig trækgæst og sjælden vintergæst — og der findes ingen landsdækkende opgørelse at afgøre det med.

SlægtskabKilde