Tornirisk
Linaria cannabina
Tornirisken er en finke i ordenen spurvefugle. Fuglen yngler i Europa mod øst til det vestlige Sibirien og Aralsøen og mod syd til Lilleasien, det nordlige Afrika og De Kanariske Øer.
Lille, elegant og livlig med forholdsvis lang hale og et kort, gråt næb. Hannen har rosenrødt bryst og rød pande over en mørkt kanelbrun, ustribet ryg; om efteråret er det røde mere brunrødt og delvis skjult af lyse fjerbræmmer. Hunnen er gråbrunlig uden rødt og med mørke længdestriber på undersiden. Flugten er let og nærmest dansende, bølgeformet, med pludselige dyk mod jorden.
Kan forveksles med
- Bjergirisk — Bjergirisk har mørkere overside, kraftigere stribning, et gulbrunt anstrøg i dragten, ingen kanelbrun ryg og — det bedste enkeltmærke — en ustribet strube. Om vinteren er dens næb gult, hvor torniriskens er gråt.
- Stillits — Stillits har et bredt, knaldgult bånd i den sorte vinge, som tornirisken helt mangler; det gælder også stillitsens ungfugl, der endnu ikke har fået den røde ansigtsmaske.
Dragt og variation
Ungfugl: Ungfuglen ligner hunnen, men er mere stribet og har mere kanelbrunt på ryggen.
Stemme
Kaldet er et blødt "tsu-it", under flugten desuden et noget metallisk "tjit-jit-jit-jit". Sangen er en meget varieret og melodisk kvidren, hvori kaldet indgår.
Adfærd
Færdes i højere grad end de øvrige finker i det helt åbne land og er især afhængig af ukrudtsrige områder, hvor den søger frø af vilde planter på overdrev, enge, stub- og brakmarker. Ses næsten altid parvis i yngletiden og i små, løse flokke resten af året; flere par kan yngle så tæt sammen, at der nærmest er tale om små kolonier. Har også fundet sig til rette i forstædernes villakvarterer, hvor den bygger rede lavt i stedsegrønne buske.
Hvornår og hvor
Dansk ynglefugl over hele landet, opgjort til 52.700-108.700 par i 2024 mod knap 121.000 par i 2018. Frem til midten af 1900-tallet var tornirisken en af landets talrigeste ynglefugle, men gik kraftigt tilbage med det mere intensive landbrug — samme mønster som i resten af Vesteuropa, mens arten ikke er gået tilbage i Øst- og Sydeuropa med mere oprindelig landbrugsdrift. Om det seneste årti er kilderne uenige: rødlisten 2019 (LC) skriver, at tilbagegangen ser ud til at have stabiliseret sig, mens DCEs nyere opgørelse igen viser fald. De danske ynglefugle er for størstedelens vedkommende trækfugle, der overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa; i milde vintre bliver enkelte her sammen med træk- og vintergæster nordfra.
Fakta
Vingefang
24 cm
Bevaringsstatus
ikke truet
Slægtskab
Familie
finker
Fringillidae
Orden
spurvefugle
Passeriformes
Kender du denne fugl? Del dit kendetegn med andre fuglekiggere.
Der er endnu ingen kendetegn. Vær den første, der deler, hvordan du genkender denne fugl!
Tryk på dem, der passer på fuglen.