Hedehøg
Circus pygargus
Den mindste og spinkleste af kærhøgene, med lang hale, lange smalle vinger og lette, elastiske vingeslag. Hannens overside er trefarvet — lysegrå krop og arm, et mørkere felt over og en bred sort — og et sort bånd løber på langs gennem armsvingfjerene, tydeligst set oppefra. Undersiden er hvid med rustrøde længdestriber. Hånden viser fire "fingre" mod blå kærhøgs fem. Hannen mangler blå kærhøgs iøjnefaldende hvide , og hunnens hvide overgump er smallere end hendes.
Kan forveksles med
- Blå kærhøg — Blå kærhøg er større og bredvinget med afrundet hånd og fem "fingre", ren hvid underside uden rustrøde striber, og intet bånd gennem armen — i stedet sort vingespids, der fortsætter i en mørk bagkant langs hele vingen. Blå kærhøg har desuden en bred, iøjnefaldende hvid overgump, både han og hun; hos hedehøg mangler hannen den helt, og hunnens er smal.
- Steppehøg — Steppehøgens han er næsten hvid uden rustrøde striber og uden bånd over armen; det sorte er samlet i en isoleret kile ude i hånden. Steppehøgens hånd virker desuden kortere og smallere end armen, hvor hedehøgens er lang og spids.
Dragt og variation
Han og hun: Hannen er grå med sort bånd gennem armen og rustrøde striber på bugen. Hunnen er brun og meget vanskelig at skelne fra blå kærhøg og steppehøg, men er klart slankere end blå kærhøg og har smallere hvid overgump end hende.
Ungfugl: Ungfuglen ligner steppehøgens ungfugl, men er koldere rødbrun og mangler dens tydelige lyse halskrave.
Adfærd
Lettere og mere adræt end de andre kærhøge — en urolig, flagrende, nærmest terneagtig flugt lavt over terrænet, med vingerne let løftede under svæveflugten. Fouragerer over marker, enge og heder og tager foruden småfugle mange insekter og krybdyr.
Hvornår og hvor
Danmark ligger på nordgrænsen af artens udbredelse, og den er en sjælden ynglefugl og sjælden trækgæst herhjemme; den yngler kun i det sydvestlige Jylland og Sønderjylland og er siden 1980 forsvundet fra Bornholm, Nord- og Midtjylland. Den indvandrede omkring år 1900 og nåede 350-400 par i 1940'erne, hvorefter den gik stærkt tilbage. I 2021 talte bestanden 22-28 par og i 2023 omkring 21 — langsomt faldende set over de seneste 25 år, men nogenlunde stabil det seneste årti. Truet (EN) på rødlisten 2019. Den yngler i løst opbyggede kolonier på heder, i moser og i inddigede marskområder — og i stigende grad på dyrkede marker med vintersæd, hvor området omkring reden hegnes, så høstmaskinerne ikke lemlæster ungerne. Den er kun hos os omkring tre måneder af året: de første kommer i april, første æg lægges omkring midten af maj, ungerne flyver fra begyndelsen af juli ind i slutningen af august, og de sidste forlader landet i begyndelsen af september. De danske fugle overvintrer i det tropiske Afrika.
Slægtskab
Familie
høge, glenter og ørne
Accipitridae
Orden
høgefugle
Accipitriformes
Kender du denne fugl? Del dit kendetegn med andre fuglekiggere.
Der er endnu ingen kendetegn. Vær den første, der deler, hvordan du genkender denne fugl!
Tryk på dem, der passer på fuglen.