Rørhøg
Circus aeruginosus
Rørhøgen er en rovfugl med et vingefang på 135 cm. Den er udbredt i det meste af Europa samt en del af Nordafrika og Asien.
Den største og kraftigste af kærhøgene, på størrelse med en musvåge, men tydeligt slankere og længere i halen. Jager altid lavt, få meter over terrænet, i en nærmest slingrende søgeflugt med vingerne holdt let løftede. Hannen er spraglet med rødbrun krop, grålige og hale og sorte vingespidser; hunnen er næsten ensfarvet mørkebrun med flødefarvet , nakke og strube.
Kan forveksles med
- Musvåge — Musvåge kredser højt på brede vinger og har kort, bred hale. Rørhøgen flyver lavt hen over terrænet med let løftede vinger og virker slankere og længere i halen — det er flugtbilledet, ikke størrelsen, der skiller dem.
- Blå kærhøg — Blå kærhøg er mindre og slankere; hannen er lysegrå med sorte vingespidser og bred hvid overgump, og hunnen har også tydelig hvid overgump. Ingen rørhøg har den hvide overgump — hannen er rødbrun og spraglet, hunnen ensfarvet mørkebrun med flødefarvet hoved.
Dragt og variation
Han og hun: Hannen er spraglet: rødbrun krop, grålige armsvingfjer og hale, sorte vingespidser. Hunnen er næsten ensfarvet mørkebrun med flødefarvet isse, nakke og strube — og uden hvid overgump, hvilket skiller hende fra hunnen af blå kærhøg.
Stemme
Under parringsflugtens luftakrobatik udstøder hannen nasale, klagende skrig. Hunnen har en lys, pibende stemme, som hun gentager, når hannen bringer føde til reden.
Adfærd
Søger lavt hen over rørskov, marker, enge og vådområder. Når byttet er lokaliseret, kan den stå stille på svirrende vinger og så styrte sig over det. Over åbent vand bruger den en anden teknik: den tvinger blishønekyllinger og ællinger til at dykke igen og igen, til de er udmattede, og slår så ubesværet ned på byttet.
Hvornår og hvor
Dansk ynglefugl i fremgang, med rede i tagrørsbevoksninger i søer, moser og sumpe og hyppigst i den sydlige og sydøstlige del af landet. Efter tidligere tiders forfølgelse og dræning er bestanden vokset fra omkring 600 par i 1985 til 1.000-1.100 par i 2021; NOVANAs optælling i 2023 giver et landsestimat omkring 1.070 par. Ikke truet (LC) på rødlisten 2019. Desuden en ret almindelig trækgæst fra Sverige og Finland forår og efterår. Overvintrer i tropisk Vestafrika og Sydeuropa.
Fakta
Vingefang
116 cm
Bevaringsstatus
ikke truet
Slægtskab
Familie
høge, glenter og ørne
Accipitridae
Orden
høgefugle
Accipitriformes
Kender du denne fugl? Del dit kendetegn med andre fuglekiggere.
Der er endnu ingen kendetegn. Vær den første, der deler, hvordan du genkender denne fugl!
Tryk på dem, der passer på fuglen.