Lille korsnæb
Loxia curvirostra
Lille korsnæb er en fugl i familien finker, der er udbredt i nåleskovene i Europa, Asien og Nordamerika. Arten kan med sit specielle næb åbne koglerne og derved komme til frøene.
Ret stor og robust med lange, spidse vinger og kort, kløftet hale. Næbbet er meget kraftigt, og spidserne krydser hinanden, når det er lukket — et sikkert , som ingen anden dansk finke har. Hannen er overvejende højrød, kraftigst på , med brunsorte vinger; hunnen er gråbrun med grønligt skær, gulgrøn overgump og matgrøn underside.
Kan forveksles med
- Stor korsnæb — Stor korsnæb er den svære: begge har krydset næb, og størrelse hjælper sjældent i felten. Næbbets form afgør det — stor korsnæbs er dybere og mere papegøjeagtigt, hvor lille korsnæbs virker slankere i forhold til længden. I praksis er kaldet mest brugbart: lille korsnæbs metalliske "gyp-gyp" mod stor korsnæbs dybere, nasale "døb-døb".
Dragt og variation
Han og hun: Hannens røde farver kan variere fra nærmest postkasserødt til mere orangerødt, og enkelte hanner er endda grønlige med kun et mindre indslag af orangerøde partier.
Ungfugl: Ungfuglen er gråbrun med kraftigt stribet overside.
Stemme
Kaldet lyder næsten uafbrudt fra flyvende fugle: nogle vedvarende, metalliske "gyp-gyp"-lyde. Sangen er en varieret sammensætning af knirkende, snerrende og kvidrende lyde.
Adfærd
Klatrer med papegøjeagtig behændighed rundt i granernes grene, og næbbet er fuldendt specialiseret til at vride kogleskællene fra hinanden og pille frøene ud. Den ensidige kost har gjort korsnæbbene til fugleverdenens nomader, der lever i småflokke næsten altid på vandring mod områder med rigeligt koglefrø. Som en yderligere tilpasning yngler arten midt om vinteren, mens grankoglerne har modne frø, så hunnen kan ruge eller fodre unger i januar-februar i 15-20 graders frost.
Hvornår og hvor
Fåtallig dansk ynglefugl, talrigest i Jylland, og en ret almindelig træk- og vintergæst over det meste af landet. Bestanden er opgjort til 80-516 par i 2024 og 413 par i 2018; det brede spænd er selve pointen, for ynglebestanden svinger med rødgranens frøsætning fra år til år og ikke efter nogen trend — rødlisten 2019 (LC) angiver da også trenden som ukendt. Arten fører en omstrejfende tilværelse med trækbevægelser i både nordlig og sydlig retning det meste af året; fugle nordfra kan besøge landet i stort tal, især når kogleproduktionen slår fejl deroppe, og visse år begynder invasionerne allerede sidst på sommeren.
Fakta
Vingefang
29 cm
Bevaringsstatus
ikke truet
Slægtskab
Familie
finker
Fringillidae
Orden
spurvefugle
Passeriformes
Kender du denne fugl? Del dit kendetegn med andre fuglekiggere.
Der er endnu ingen kendetegn. Vær den første, der deler, hvordan du genkender denne fugl!
Tryk på dem, der passer på fuglen.